Aftalebetingelser for arrangementer
Hos Esbjerg Konference & Event ønsker vi, at der er klare rammer for alle arrangementer. På denne side finder du vores aftalebetingelser for blandt andet afbestilling, ændringer i deltagerantal, depositum, betaling og bekræftelse af tilbud. Betingelserne gælder ved booking af arrangementer hos os og er lavet for at skabe tryghed og gennemsigtighed for både arrangør og venue. Har du spørgsmål til et konkret arrangement, er du altid velkommen til at kontakte os, så vi kan gennemgå betingelserne sammen.
Afbestilling
Arrangementer kan afbestilles uden beregning indtil 60 dage før arrangementsdatoen.
Ved afbestilling mellem 59 og 9 dage før arrangementet faktureres 25 % af den bekræftede pris.
Ved afbestilling 8 dage eller senere før arrangementet faktureres 90 % af den bekræftede pris.
Ændring i deltagerantal
Det endelige deltagerantal skal meddeles senest 6 hverdage før arrangementet.
Ved reduktion af deltagerantallet senere end 6 hverdage før arrangementet faktureres det oprindeligt bekræftede antal deltagere til fuld pris.
Depositum og betaling
Der kan efter aftale opkræves et depositum svarende til 10 % af tilbuddets samlede pris. Depositummet forfalder til betaling senest 8 dage efter modtagelse af depositumsfakturaen.
Depositummet fratrækkes den samlede faktura efter arrangementets afholdelse.
Ved afbestilling senere end 60 dage før arrangementet tilbagebetales depositummet ikke.
Esbjerg Konference & Event forbeholder sig retten til at kræve forudbetaling ved bestilling.
Depositum ved konfirmation
Ved konfirmationer kan der opkræves et depositum på kr. 2.500. Depositummet fremsendes sammen med bookingbekræftelsen og skal betales senest 8 dage efter modtagelse.
Depositummet fratrækkes den samlede faktura efter arrangementets afholdelse.
Ved afbestilling tilbagebetales depositummet ikke.
Bekræftelse af tilbud
Alle tilbud skal bekræftes skriftligt senest 14 dage efter modtagelse for at være gældende.
Bekræftelse kan ske via e-mail.
Ordensreglement og ansvar
Ophold og leg på grønsværen ved Blue Water Arena er ikke tilladt.
Overtrædelse medfører en afgift på kr. 4.000, som tillægges den endelige faktura.
Eventuelle skader på inventar, bygninger eller materiel, som forvoldes af deltagere i forbindelse med arrangementet, erstattes af arrangøren.
Foto og video
Esbjerg Konference & Event forbeholder sig retten til at tage situations- og stemningsbilleder i forbindelse med afholdelse af arrangementer. Materialet kan anvendes i vores markedsføring.
Vi bestræber os på ikke at offentliggøre billeder, hvor enkeltpersoner er tydeligt genkendelige, uden forudgående samtykke.
Ønsker en gæst ikke at medvirke på billeder eller video, kan vedkommende henvende sig til personalet eller fotografen på dagen eller kontakte os på eke@eke.dk
Spørgsmål
Har du spørgsmål til vores aftalebetingelser, er du altid velkommen til at kontakte os på eke@eke.dk eller +45 76 12 66 20
FAQ
Et arrangement kan afbestilles uden beregning indtil 60 dage før arrangementsdatoen. Ved senere afbestilling gælder de satser, der fremgår af vores aftalebetingelser.
Det endelige deltagerantal skal oplyses senest 6 hverdage før arrangementet. Herefter betragtes antallet som bindende i forhold til fakturering.
Ja, men hvis deltagerantallet reduceres senere end 6 hverdage før arrangementet, faktureres det oprindeligt bekræftede antal deltagere til fuld pris.
Der kan efter aftale opkræves depositum ved booking. Depositummet skal betales senest 8 dage efter modtagelse af depositumsfakturaen og fratrækkes den endelige faktura efter arrangementet.
Ja, ved konfirmationer kan der opkræves et særskilt depositum. Beløbet fremgår af bookingbekræftelsen og fratrækkes efter arrangementets afholdelse.
Ved væsentlige ændringer i deltagerantal eller ved booking langt frem i tiden kan der ske prisjusteringer. Eventuelle ændringer varsles naturligvis i god tid.
Alle tilbud skal bekræftes skriftligt inden for 14 dage for at være gældende. Bekræftelse kan ske via e-mail.