Hjem > Privatarrangementer & fester > Konfirmation
Konfirmation i Esbjerg
Hold konfirmation på Blue Water Arena
Skal konfirmationen være noget særligt? Hos Esbjerg Konference & Event får I festlige rammer på Blue Water Arena, god mad og et erfarent team, der hjælper jer med at få alle detaljerne på plads.
Vi samler lokale, menu, drikkevarer og servering, så I kan bruge tiden på det vigtigste: at fejre konfirmanden sammen med familie og venner.
Vi sørger for rammerne
En konfirmation, I kan nyde sammen
Konfirmationen er en stor dag – både for konfirmanden og resten af familien. Derfor skal I ikke bruge dagen på at holde øje med køkkenet, fylde drikkevarer op eller tænke på, hvornår næste ret skal serveres.
Hos os står personalet klar til at tage sig af det praktiske, mens I nyder festen. Sammen planlægger vi dagen ud fra jeres ønsker, så der er styr på alt fra lokale og bordopstilling til mad, drikkevarer og afvikling.
Mad & drikke
Vælg en konfirmationspakke, hvor vi sørger for det hele.
Festlokale
Hold konfirmationen i anderledes omgivelser midt på stadion.
Plads til jeres ønsker
Vi hjælper med at skabe en fest, der passer til konfirmanden.
Personale hele dagen
I nyder dagen med gæsterne, i mens vi tager os af resten.
Konfirmationspakke
Få styr på både festen og budgettet
Vi har gjort det nemt at planlægge konfirmationen med en samlet pakke, hvor de vigtigste ting allerede er tænkt ind.
Konfirmationspakke 2027 med drikkevarer
Fra 879 kr. pr. kuvert inkl. moms
Pakken gælder et arrangement på seks timer og inkluderer:
• Konfirmationsbuffet i samarbejde med Guldager Forsamlingshus
• Husets velkomstdrink
• Øl, sodavand, vand og husets vine
• Borddækning, servering og personale
• Festlokale på Blue Water Arena
Konfirmationspakke 2027 uden drikkevarer
Fra 779 kr. pr. kuvert. inkl. moms
Vil I hellere betale drikkevarerne efter forbrug, kan I vælge vores konfirmationspakke uden drikkevarer. I får stadig de samme gode rammer omkring festen, mens øl, vin, sodavand og øvrige drikkevarer afregnes efter det faktiske forbrug.
Information
*Alle angivne priser er med forbehold for evt. prisændring.
*Afholdes ved minimum 40 kuverter. Ved under 40 kuverter tillægges 400 kr. pr. manglende kuvert.
*Børn 0-2 år deltager gratis, og børn 3-10 år får 40% rabat på kuvertprisen.
*Tillæg ved specialkost: +95 kr. pr. kuvert.
*Forlængelse af arrangement: +60 kr. pr. tilmeldt deltager pr. time.

Festlokaler i Esbjerg
Find det rette lokale til konfirmationen
Ingen konfirmationer er ens – og det samme gælder vores selskabslokaler.
På Blue Water Arena har vi forskellige lokaler, som kan tilpasses efter antallet af gæster og den stemning, I ønsker til dagen. Her er plads til både den hyggelige familiefest og den større konfirmation med mange gæster, taler og underholdning.
Flere af vores lokaler har udsigt til stadion, og er konfirmanden vild med fodbold, får festen selvfølgelig en helt særlig kulisse.
Vi hjælper gerne med at finde det lokale, der passer bedst til jer.
Mad til konfirmation
En buffet, der samler gæsterne om bordet
Maden er en vigtig del af konfirmationen. Derfor indeholder vores konfirmationspakke en buffet, som vi tilbyder i samarbejde med Guldager Forsamlingshus.
Buffeten giver noget for både konfirmanden, de yngste gæster og resten af familien – og samtidig passer den godt til en dag, hvor der også skal være plads til taler, gaver, indslag og tid til at være sammen.
I er selv med til at sammensætte menuen, så den passer til jeres ønsker og konfirmandens favoritter – og vi hjælper naturligvis med at rådgive om sammensætningen, hvis I har brug for inspiration.
Som en sød afslutning på festen kan vi også tilbyde konfirmationskage eller et dessertkagebord i form af petit fours, som leveres af Kageriet. Det giver en elegant og lækker afslutning på måltidet.
Har I særlige ønsker eller behov i forbindelse med menuen, tager vi gerne en snak om mulighederne.
Konfirmanden i centrum
Gør festen personlig
Det er konfirmandens dag – og det må gerne kunne mærkes.
Måske skal yndlingsfarven gå igen på bordene. Måske skal der vises billeder fra barndommen på storskærm. Eller måske har konfirmanden en interesse, hobby eller sport, som skal være en del af festen.
Der findes ikke én rigtig måde at holde konfirmation på. Derfor tager vi udgangspunkt i jeres idéer og hjælper med at skabe rammerne omkring en dag, der passer til netop jeres konfirmand.
Hos os kan der være plads til både taler og traditioner, sjove indslag, billedshows og de små detaljer, der gør festen personlig.
Ønsker I endnu mere underholdning, hjælper vi gerne med idéer og muligheder. Det kan være alt fra SelfieBox og live musik til tryllekunstner, sjove tjenere eller aktiviteter med PlayStation, bordfodbold eller bordtennis.
Inspiration til konfirmationen
Dato, gæsteliste, lokale, mad, bordplan, pynt, taler og underholdning – der er meget at tage stilling til, når en konfirmation skal planlægges.
For at gøre det lidt nemmere har vi samlet vores konfirmationskatalog, hvor I kan få et samlet overblik over mulighederne hos Esbjerg Konference & Event. Her kan I se vores pakker, lokaler, madløsninger og inspiration til, hvordan jeres konfirmation kan skrues sammen.
Overnatning tæt på
Gør det nemt for gæster, der kommer langvejsfra
Har I familie eller venner, der kommer langvejsfra for at fejre konfirmanden? Så behøver turen hjem ikke være en del af planlægningen.
Vi samarbejder med A Place To Hotel, som ligger kun ca. 400 meter fra vores lokaler på Blue Water Arena. Her kan jeres gæster overnatte tæt på festen og få adgang til fordelagtige priser, når overnatningen bookes i forbindelse med et arrangement hos os.
Hotellet ligger i gåafstand fra Esbjerg Konference & Event, så gæsterne nemt kan afslutte en dejlig dag med en kort tur til hotellet – og vågne op til morgenmad dagen efter.
Vi hjælper gerne med information om mulighederne, når I planlægger jeres konfirmation.
Fra første idé til festdag
Personlig hjælp gennem hele planlægningen
Det behøver ikke være uoverskueligt at planlægge en konfirmation. Når I holder festen hos os, hjælper vi med at få de praktiske detaljer på plads.
1. Send en forespørgsel
Fortæl os datoen for konfirmationen, hvor mange gæster I forventer, og hvad I har af ønsker til dagen.
2. Vi finder den rette løsning
Sammen finder vi lokale, menu, drikkevarer, bordopstilling og de øvrige detaljer, der passer til jeres fest.
3. Nyd konfirmationen
Når dagen kommer, står vores personale klar. I kan sætte jer til bords, være sammen med gæsterne og koncentrere jer om at fejre konfirmanden.
Kontakt os
Lad os tage en snak om jeres konfirmation
Har I datoen på plads, eller er I stadig ved at undersøge mulighederne? I er altid velkomne til at tage fat i os for en uforpligtende snak om jeres konfirmation på Blue Water Arena.
Vores eventkoordinator Emma hjælper jer med at finde den løsning, der passer til jeres ønsker og antal gæster. Hun kan blandt andet hjælpe med ledige datoer, valg af lokale, menu og de praktiske detaljer omkring dagen. Hun giver også gerne en rundvisning, så I kan komme ud og se vores lokaler.
Kontakt Emma på epp@eke.dk eller +45 60 13 15 40 for en uforpligtende snak om jeres ønsker.
Send en forespørgsel på jeres konfirmation
Har I datoen på plads? Så send os en forespørgsel med dato, forventet antal gæster og lidt om jeres ønsker til festen.
Vi vender tilbage med mulighederne og hjælper jer med at finde den løsning, der passer bedst til jeres konfirmation.
Vi bestræber os altid på at besvare din henvendelse inden for en hverdag.
Ofte stillede spørgsmål om konfirmation hos EKE
Vores konfirmationspakke starter fra 869 kr. pr. kuvert inkl. moms. Det er også muligt at vælge en pakke til 769 kr. pr. kuvert inkl. moms, hvor drikkevarer afregnes efter forbrug.
Pakken inkluderer blandt andet festlokale, konfirmationsbuffet, velkomstdrink, personale og servering. Vælger I pakken med drikkevarer, er øl, sodavand, vand og husets vine også inkluderet.
Konfirmationspakken gælder som udgangspunkt et arrangement på 6 timer. Kontakt os, hvis I har særlige ønsker til tidsplanen for dagen.
Vi har flere forskellige selskabslokaler og hjælper jer med at finde det lokale, der passer bedst til antallet af gæster og jeres ønsker til festen.
Ja. I er meget velkomne til at kontakte os og aftale en fremvisning, så I kan se mulighederne og få en fornemmelse af lokalerne, inden I beslutter jer.
Selvfølgelig. Vi tager gerne udgangspunkt i konfirmandens interesser og jeres ønsker til blandt andet bordopstilling, pynt, indslag og den generelle stemning omkring festen.
Fortæl os om allergier, intolerancer eller andre behov i forbindelse med planlægningen, så undersøger vi mulighederne sammen med jer.
Send en forespørgsel via formularen på siden med dato, forventet antal gæster og jeres ønsker. Herefter kontakter vi jer, så vi sammen kan se på mulighederne.
Nyhedsbrev
Inspiration til dit næste arrangement direkte i indbakken
Vil du have nyheder, events og inspiration fra Esbjerg Konference & Event?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få idéer til møder, konferencer, fester og særlige arrangementer på Blue Water Arena.