Den Store Kagedag

Er du vild med kage? Det er vi også!
Hos Esbjerg Konference & Event elsker vi at samle mennesker omkring gode oplevelser - og hvad er bedre end en hel dag dedikeret til kage, hygge og smagsforkælelse?
Søndag d. 21. september inviterer vi derfor endnu engang til Den Store Kagedag!

Kagebuffet - noget til enhver smag

Glæd dig til en overdådig kagebuffet med 15 forskellige hjemmebagte lækkerier, skabt af vores dygtige konditor. Her er både klassikere og kreative overraskelser – og masser af dem! Inden længe vil du kunne læse menuen, så hold øje med siden!

Kaffe, the, kage og hyggelige rammer

I billetprisen er der inkluderet fri adgang til kagebuffeten, kaffe og the ad libitum og en hyggelig og afslappet stemning i vores lyse lokaler på Blue Water Arena. Øvrige drikkevarer kan købes i baren. 

Den Store Kagedag er for alle – uanset om du er livsnyder, småkagesmugler eller kageentusiast. Tag din mor, din veninde, dine børn eller din kollega under armen – og kom og vær med til en eftermiddag fyldt med søde smagsoplevelser. Hos Esbjerg Konference & Event elsker vi at skabe rammerne for de særlige øjeblikke. Den Store Kagedag er én af vores egne favoritter – og vi glæder os til at forkæle dig og dine smagsløg i bedste EKE-stil.

Til Den Store Kagedag får du en unik mulighed for at smage dig gennem et kageunivers, som kun Esbjerg Konference & Event kan levere.

Praktiske informationer

Dato: Søndag d. 21. september 2025
Tidspunkt: Kl. 13.00 – 16.00
Lokation: Esbjerg Konference & Event, Gl. Vardevej 82, 6700 Esbjerg

Billetter

Voksen: 239,-
Børn under 8 år: 120,-

Du tilmelder sig ved at udfylde formularen herunder. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi dig information om betaling.
Du er først endeligt tilmeldt, når vi har registeret din betaling via MobilePay eller faktura.
Billetter sælges efter først-til-mølle-princippet. Vi anbefaler derfor at tilmelde dig i god tid. 

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.