Hjem > Privatarrangementer & fester > Barnedåb
Barnedåb eller navngivningsfest
En barnedåb er en hjertelig fejring af livets nye begyndelse, hvor familie og venner samles om at byde den nyfødte velkommen. Hos Esbjerg Konference & Event skaber vi de helt rette rammer for denne særlige dag – fra de varme, lyse selskabslokaler på Blue Water Arena til den personlige service, der sikrer, at I kan fokusere på at nyde øjeblikkene. Vores erfarne team står klar til at hjælpe med alt fra borddækning og dekoration til børnevenlige menuer. Med vores fleksibilitet og sans for detaljer bliver barnedåben både tryg, smuk og uforglemmelig.
Barnedåb i Esbjerg
Kan afholdes i tidsrummet 10.00 – 15.00
- 3 timers arrangement
- Brunchbuffet
- Kaffe, the, isvand og juice ad libitum
- Børn 0-2 år er gratis og 3-10 år 159,- pr. kuvert
- Mulighed for at erstatte brunch med tapas (+30,- pr. kuvert)
- Mulighed for at tilkøbe personlig dåbskage og kagebord
- Tillæg ved specialkost +81,- pr. kuvert
- Forlængelse af arrangement +55,- pr. tilmeldt deltager pr. time
Fra 369 kr. pr. kuvert inkl. moms




Smukke lokaler i naturskønne omgivelser
Vores lyse og indbydende selskabslokaler på Blue Water Arena er det perfekte valg til barnedåb i Esbjerg. Med store vinduespartier ud mod park og skov får I et smukt spil af naturligt lys og grønne omgivelser, der rammer stemningen for en hjertelig fejring. Lokalerne kan indrettes fleksibelt – hvad end I ønsker en hyggelig dag for de nærmeste eller en større fejring med mange gæster. Gratis parkering tæt på lokalerne sikrer nem adgang for alle, og jeres gæster kan nemt kombinere gåture i den omkringliggende natur med hygge i vores lokaler.
Personlig borddækning og elegante detaljer
Hvide duge danner baggrund for stofservietter bundet med naturflettet snor, sæsonblomster i matchende farver og stemningsfuld belysning fra elegante lysestager. Vi sørger altså for komplet service, men lytter gerne til dine idéer i forhold til farvekombinationer og andre små, finurlige detaljer i bordækningen. Vi tilføjer også gerne personlige bordkort eller små gaver ved hver kuvert. Med vores sans for detaljer sikrer vi, at I får en gennemført og mindeværdig borddækning til barnedåb i Esbjerg.




Lækker brunchbuffet og personlig dåbskage
Forkæl jeres gæster med en lækker brunchbuffet sammensat af sæsonens bedste råvarer eller vælg en varieret tapasbuffet, der favner både børn og voksne. Sammen med vores lokale madleverandører leverer vi friskbagt brød, hjemmelavede pålæg og lækre desserter – og ingen barnedåb er komplet uden en personlig dåbskage fra vores dygtige konditor. Kagen kan pyntes med barnets navn, farvetema eller blomster, så den matcher jeres fest. Ønsker I ekstra sødt til kaffebordet, tilbyder vi også dessert- kagebord med forskellige kager i små anretninger.
Helhedsløsning fra velkomst til oprydning
Lad os stå for alle praktiske detaljer, så I kan fokusere på at fejre familiens nye stjerne. Vores erfarne team tager imod jeres gæster, koordinerer tidsplanen og sikrer løbende opfyldning af mad og drikke. Når sidste gæst har forladt lokalet, klarer vi oprydning og rengøring, så I kan tage hjem med kun gode minder.
Udforsk vores kataloger til barnedåb
Find inspiration og alle tilvalgsmuligheder ét sted – fra personlige kager og dessertbord til borddækning og lokaler. Bladr gennem kataloget og skræddersy din helt egen barnedåb, så dagen bliver præcis, som du drømmer om.
Ophold
Forlæng festlighederne
Har I familie og venner, der rejser langt for at fejre jeres barnedåb? Giv dem ro i sindet med overnatning i hjertet af Esbjerg – kun 400 meter fra Esbjerg Konference & Event. Vi samarbejder med A Place To Hotel og kan tilbyde jer og jeres gæster særlige rabatter på moderne, stilfuldt indrettede værelser med tekøkken, komfortable senge, skrivebord, TV med Chromecast og privat balkon med udsigt over byen.
Efter en dag fyldt med fejringer er det en tryg tanke ikke at skulle bekymre sig om sen hjemtransport. Gæsterne kan følge det oplyste stisystem gennem park og skov direkte til hotellet – og vi stiller gerne paraplyer til rådighed ved regnvejr.

Send en forespørgsel på dit arrangement
Vi bestræber os altid på at besvare din henvendelse inden for 1-2 hverdage.